23948sdkhjf

Bryggen Vejle fejrer 10 år i positiv udvikling

I år kan shoppingcentret Bryggen i Vejle fejre 10 års fødselsdag.

I løbet af de seneste 10 år, har Bryggen haft besøg af 30 millioner mennesker, hvilket i snit betyder, at hver enkelt vejlenser har besøgt Bryggen 535 gange gennem de seneste 10 år.

Det fortæller centret i en pressemeddelelse.

Bryggen er ejet af Steen & Strøm, som også har Fields og Bruuns Galleri.

- Bryggen er nu på et niveau, som vi kan være stolte af. Bryggen har gennem årene udviklet sig meget positivt, også selvom der har været et par bump og udfordringer undervejs, som alle virksomheder oplever. Men vi er i dag stolte over at kunne præsentere 3,3 mio. besøgende årligt og en omsætning tæt på ½ mia. kroner, fortæller Claus Brændgaard, Center manager Bryggen.

Han tilføjer, at Toys R Us åbningen i november 2017 med deres 1.200 m2 store butik i 2 etager viser, at kæderne tror på Bryggen.

Desuden starter Bryggen i april en stor ombygning af loungearealet på 1. sal, hvor en ny stor Sport 24 butik vil åbne.

- Jeg ser bestemt positivt på fremtiden, og vi har flere nye tiltag og nye butikker på vej, som vi forventer at kunne løfte sløret for i løbet af 2018, siger Claus Brændgaard.

- Da Bryggen blev planlagt tilbage i begyndelsen af 00’erne, var nethandlen jo stort set ikke eksisterende, så set i det lys, så har Bryggen klaret sig rigtig fint. Nethandlen er som sådan ikke en konkurrent, men skal ses mere som et supplement til den fysiske butik. Butikkerne i Bryggen har været og er dygtige til at skabe en kobling mellem at være tilstede online og med deres fysiske butik her i centret, påpeger Claus Brændgaard.

Fakta:
Bryggen åbnede 13. april 2008.

Bryggen er tegnet af 3xNielsen og Schmidt, Hammer & Lassen

Bryggen besøges af 3,3 mio. besøgende pr år.

Siden åbningen har Bryggen haft 30 mio. besøgende

Siden åbningsåret er besøgstallet steget med 30 pct.

Siden åbningsåret er omsætningen steget med 21 pct.

Omsætningen i Bryggen er tæt på ½ milliard kroner om året.

Bryggen har et udlejningsareal på 21.000 m2

Bryggen har i dag 60 butikker

Bryggen har 700 parkeringspladser

Bryggen ejes af Steen & Strøm, som står bag mange danske indkøbscentre, bl.a. Bruuns Galleri i Århus og Fields i København.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08