23948sdkhjf

Små pepperonier ramt af metalstykker

Pølserne er solgt i Føtex, Bilka og Netto-butikker over hele landet.
Pepperonigiganten DK-Foods i Midtjylland skal i gang med et større detektivarbejde, efter at der er fundet metalstykker i pakninger med to varianter af minipepperoni, der er fremstillet på fabrikken i Thorning.

De pågældende partier er ifølge Fødevarestyrelsen tilbagekaldt af både DK-Foods og den aarhusianske pålægsvirksomhed Defco.

- Varerne er produceret hos os og pakket af Defco. I princippet er det Defco, der trækker dem tilbage, da de har solgt dem på det danske marked, oplyser DK-Foods' salgsdirektør og medejer Per Larsen til Food Supply.

- Når vi får varerne hjem, forestår en større analyse for at finde kilden, så samme problem ikke opstår igen, tilføjer han.

Per Larsen kan ikke fortælle, hvor mange muligvis metalramte pakker, der er kommet på markedet, idet det som nævnt er Defco, der har pakket dem og sendt dem ud til forhandlerne.

Der er tale om minipepperoni, som er solgt dels i serien "Vores" i Føtex og Bilka, dels i serien "God smag - hver dag" i Netto-butikker i hele landet.

Produkterne har bedst før-datoer 20. 22. og 26. marts.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094