23948sdkhjf

Outletmesse tiltrak mere end 4000 gæster

En outletmesse fik 4-5000 personer til at lægge vejen forbi Skjern

Overskudsvarer til lavpris er noget, danskerne kan lide. I hvert fald hvis man ser på besøgstallet for en outletmesse i Skjern søndag.

Ifølge Skjern-Tarm Ugeblad anslår bychef Mette Christensen således, at mellem 4000 og 5000 gæster lagde vejen forbi Ringkøbing-Skjern Kulturcenter, hvor messen blev holdt. Allerede inden åbningen var der kø uden for dørene til centeret.

- Jeg gik rundt mellem alle handelsforeningens medlemmer hele dagen, og det var glade medlemmer, siger Mette Christensen til ugebladet.

Hun vil endnu ikke afsløre, om successen betyder flere outletmesser i Skjern i fremtiden.

- Det var en fantastisk dag, men vi skal jo ikke hvile på laurbærrene, men hele tiden tænke nyt, siger Mette Christensen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078