23948sdkhjf

Coca-Cola tjente markant færre penge i 2017

Omstruktureringer og generel modvind har sendt Coca-Colas resultater sydover i 2017. Det viser regnskab.
Regnskabstallene for Coca-Colas 2017 er langt fra sød læsning. Både salget og resultaterne falder. Selskabet er i gang med en større omlægning, hvilket rammer resultaterne.

Det viser regnskabet for 2017, hvor udviklingen alligevel bliver rost af manden i hjørnekontoret.

- Jeg er glad for, hvad vi har nået i 2017. Vi mødte eller overgik vores finansielle mål samtidig med, at vi fortsatte med at transformere selskabet til et totalt drikkevarefirma.

- Der er stadig meget arbejde at gøre, men jeg er opmuntret af det momentum, vi ser, skriver administrerende direktør James Quincey i regnskabet.

Coca-Colas omsætning faldt sidste år med 15 procent til 35,4 milliarder dollar.

Omsætningen falder, fordi Coca-Cola i mindre grad selv står for produktionen af sine drikkevarer, men sender opgaven videre til franchisetagere. Mængden solgt af Coca-Colas mange læskedrikke var ifølge regnskabet stabilt.

Ved i mindre grad at stå for det praktiske vil Coca-Cola øge overskuddet og gøre sig selv mindre kapitaltungt.

Nettoresultatet tog et dyk på voldsomme 80 procent til 1,2 milliarder dollar. Det var dog udløst af en mangedobling af skattebetalingen til 5,6 milliarder dollar.

Skatten er steget voldsomt på grund af den nye skattereform i USA, hvor der skal betales skat af penge tjent uden for USA, der ikke er hentet til landet. Det har givet en ekstraordinær skattebon på 4,6 milliarder dollar.

Ud over de tørre tal fortæller Coca-Cola, at man vil satse mere på læskedrikke uden sukker som Diet Coke. Det skal ske med nye flasker og nye smage.

Samtidig fokuserer Coca-Cola på nye produkter som vand, kokosnødsvand og Appletiser.

Fordelt på verden faldt salget en smule i Latinamerika, men det steg i Europa. I Nordamerika var salget fladt.

/ritzau/

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094