23948sdkhjf

Silvan holder 'Gør-Det-Selv-Mesterskaber'

Den 23. februar kickstarter Silvan landets største konkurrence for fingersnilde danskere, der selv svinger værktøjet derhjemme.
Danskerne hører til blandt Europas absolut flittigste gør-det-selv-folk, og derfor bliver der igen i år rift om de 45.000 kroner, som Silvan sætter på højkant til de bedste gør-det-selv-projekter.

Det skriver virksomheden i en pressemeddelelse.

Vinderne af Den Lette, Den Svære og Den Sjove kan således hver især indkassere et gavekort på byggematerialer og værktøj til en værdi af 15.000 kroner, når konkurrencen lukker d. 22. marts.

Vinderne udvælges af en ekspertjury blandt de 20 projekter, der har fået flest stemmer.

- Alle vores medarbejdere rundt om i Silvans 43 byggemarkeder hjælper hver dag kunderne med at løse et hav af små og store byggeprojekter. Det er mange gange det mest fantastiske, folk går i gang med at bygge, og det synes vi, de fortjener at blive præmieret for. Derfor opfordrer vi alle gør-det-selv-entusiaster til at deltage i konkurrencen, og på den måde kan vi forhåbentlig være med til at inspirere endnu flere til at gøre det selv rundt om i hjemmene, siger Lars Buch Sørensen, der er regionschef i Silvan og en del af konkurrencejuryen i Silvans Gør-Det-Selv-Mesterskab.

Sidste år var det blandt andet en skaterrampe, et New Yorker-inspireret køkken og et orangeri, der løb med de fleste stemmer, ligesom en minibondegård til et barnebarn, et kaninparadis og et piskeris af et gammelt juletræ høstede mange stemmer.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.089