23948sdkhjf

Nye bæredygtige indkøbspolitikker i Aldi

Indførelsen af nye indkøbspolitikker sker samtidig med, at et nyt butikskoncept bliver rullet ud i Aldi landet over.
I fællesskab kan vi gøre en forskel for vores jord. Dette er kernen i de nye indkøbspolitikker, som Aldi nu indfører på kategorierne blomster og planter samt træ, pap og papir, skriver virksomheden i en pressemeddelelse.

Fremadrettet vil Aldi fokusere på udelukkende at forhandle planter, som medvirker til at forbedre arbejdsforholdene hos producenterne – et krav som allerede eksisterer på indkøb af blomster.

Derudover er ambitionerne at omstille indkøb af pap, papir og træ, så Aldi’s egne varer og emballage ved udgangen af 2020 vil være lavet af materialer, der er bæredygtigt certificeret eller lavet af genbrugsmaterialer.

Sker samtidig med lancering af nyt butikskoncept
De nye politikker bliver lanceret samtidig med, at Aldi kan løfte sløret for et nyt butikskoncept, der har til formål at forbedre butiksoplevelsen i Aldi.

Det betyder blandt andet et større fokus på danske og økologiske produkter samt et helt nyt butiksunivers, der netop nu er ved at blive implementeret rundt om i landet.

De nye indkøbspolitikker er en del af denne forandring, da de understøtter kvaliteten af varerne ved at stille større krav til leverandørkæden – krav, der kommer til at gøre en forskel;

- Majoriteten af de varer, man finder på hylderne, er fra vores egne mærker. Det betyder også, at vi har mulighed for at stille strenge krav til vores leverandører og har derfor også stor indflydelse på, hvordan fremtiden skal se ud – et ansvar, som vi tager meget seriøst”, fortæller Thomas Bang, vicedirektør i Aldi Danmark med ansvar for CSR og kommunikation.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11