23948sdkhjf

Se billederne: Kig ind hos Carl Hansen & Søn i Stockholm

Dansk design på 350 kvadratmeter i Stockholms mondæne bydel.

Den fynske møbelfabrik Carl Hansen & Søn vil cementere sin position i Skandinavien som førende producent af klassisk dansk design med åbningen af en ny flagskibsbutik i bydelen Östermalm i Stockholm.

Det skriver Carl Hansen & Søn i en pressemeddelelse.

Den prominente adresse centralt i hovedstaden, ligger omtrent dør om dør med andre luksusbutikker og eksklusive restauranter og virksomhedsdomiciler.

Åbningen af den 350 kvadratmeter store butik er en del af møbelfabrikkens aktuelle udvidelsesstrategi. Som også er grunden til, at der allerede er åbnet showrooms i flere andre internationale storbyer.

- Stockholm er en storby med fokus på eksponering af sublimt møbeldesign. Samtidig er svenskerne et designbevidst folk, som vi deler æstetiske værdier med. Det er derfor helt naturligt, at vi etablerer os i skandinavisk inspirerede rammer i denne smukke by i et land, som også har fine håndværksmæssige traditioner, og hvor man har blik for det enkle og funktionalistiske udtryk, siger adm. direktør Knud Erik Hansen om åbningen.

Butikken vil vise et nordisk univers med vægt på lys, eksklusive naturmaterialer, stoflighed, gennemført håndværk og åbenhed, som er udtænkt af arkitekten Vasco Trigueiros, som driver en anerkendt tegnestue i byen.

Lokalerne er delt op i et butiksområde med inspiration til privatboligen og et område målrettet arkitekter, indretningsarkitekter, bygherrer og andre, der gerne vil danne sig et overblik over Carl Hansen & Søns kollektion til kontraktmarkedet.

- Vi har lagt stor vægt på at frembringe et innovativt og inspirerende miljø for både den private, designinteresserede kunde og den professionelle indkøber, siger Knud Erik Hansen.

Der er også indrettet faciliteter til forretningsmøder og gjort plads til events af forskellig art, fortæller han.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.133