Ikke længere bag kassen: Nikotintyggegummi og næsespray skal ud på hylderne
Supermarkeder kan nu frit sætte håndkøbsmedicin ud på hylderne. Tiltaget møder kritik.
Modelfoto: Colourbox
Supermarkeder og apoteker kan nu flytte visse lægemidler, som før stod bag kassen, ud på hylderne i butikken.
Det er en mulighed, som flere apoteker allerede har gjort brug af i Hovedstadsområdet, mens flere supermarkeder også er gået i gang, heriblandt kæderne Normal og Coop.
Muligheden er resultatet af en ny lov, der trådte i kraft 1. januar 2018.
Normal vil som en af de første sætte håndkøbsmedicinen ud på hylderne i de næste par uger, og administrerende direktør Torben Mouritsen ser frem til, at kunderne nu kan tage sig tid til at kigge på varerne.
- Det vil kunden bedre mulighed for at overveje sit køb og orientere sig om produkterne på hylderne i fred og ro uden at føle sig presset oppe ved kassen.
- Når man står ved hylden, så har man god tid og kan kigge på for eksempel nikotintyggegummi, fortæller Torben Mouritsen til DR P4 København
Andre kæder som Dansk Supermarked, Dagrofa og Rema 1000 har endnu ikke besluttet sig for, om det skal prøves af.
Der skal blandt andet overvejes et koncept og en placering i butikken, fortæller koncernkvalitetschef i Dagrofa, som blandt andet har kæden Meny, Karin Frøidt.
- Vi har foreløbig anbefalet købmændende ikke at flytte medicin til selvvalg, mens vi undersøger hvilken løsning, der både vil kunne være til gavn for vores kunder og vil kunne sikre den fornødne overvågning og styring.
Men det nye tiltag vil føre til et overforbrug, som kan være farligt, mener Apotekerforeningen, der også var kritiske, da lovforslaget blev fremsat i 2016. En kritik, som blev bakket op af Forbrugerrådet Tænk, Lægeforeningen og patientorganisationen Danske Patienter.
De er nervøse for, at håndkøbsmedicin vil blive set som ufarlig og derfor misbrugt.
- Når medicin står fremme i et supermarked, så kan ingen fortænke borgerne i at tro, at det er ufarligt. Når man vælger den forkerte morgenmad, så er konsekvensen til at overskue. Men den forkerte medicin kan have mere alvorlige konsekvenser, siger Anne Kahns til DR P4 København, formand for Apotekerforeningen, der håber, loven vil blive trukket tilbage.
Professor i klinisk farmakologi ved Københavns Universitet Kim Dalhoff er også bekymret for den nye lov.
- Der vil være en risiko for, at man som forbruger ikke får nok information om lægemidlets effekt og anvendelse. Det kan i sidste ende lede til en forgiftning, fortæller han til DR P4 København.
Kritikken bliver også nævnt i lovforslaget, hvorfor loven skal evalueres igen i 2020. Men bekymringen for overforbrug bekymrer ikke Søren Beicker, som er chefkonsulent i Lægemiddelindustriforeningen.
Loven er nemlig baseret på erfaringer fra Sverige og Norge, som har haft det i henholdsvis ni år og 30 år.
Af den grund skal man ikke tænke så meget over det.
- Man skal selvfølgelig holde øje med overforbrug, men der er gode erfaringer i Sverige og Norge. Folk kunne godt finde ud af det, og der var ingen problemer.
Han tror, at det vil hjælpe forbrugeren til at vælge det rigtige produkt, men også at det kan hjælpe folk til at købe lidt mere tabubelagte produkter.
- Der er mange forbrugere, som gerne selv vil kigge i sortimentet i stedet for at bede om det bag en disk. Særligt når det drejer sig om mere tabubelagte lægemidler som for eksempel
afføringsmiddel, siger Søren Beicker.
I alt 3800 detailvirksomheder har lov til at sælge håndkøbsmedicin.
