23948sdkhjf

Coops bankplaner skrider igen

Coop Bank kommer først til at give overskud i 2020. Banken har kostet Coop et trecifret millionbeløb.
Coops planer for hvornår, internetbanken Coop Bank skal begynde at give overskud, er igen skredet, skriver Berlingske.

Først regnede man med grønne tal på bundlinjen i 2016, så 2019 og nu er planerne altså igen udskudt – denne gang til 2020.

- Det har taget længere tid, end vi havde regnet med, at få danskerne til at vælge Coop Bank, og det har gjort, at det har taget længere tid at realisere vores forventninger. Me1n når vi kommer til årsresultatet for 2019, skulle Coop Bank gerne gå i nul og være tæt på at give overskud, siger Lasse Bolander, der er formand for koncernen.

Banken endte med et underskud på 39,7 millioner kroner i 2016, hvor man kalkulerede med et overskud på 4,9 millioner kroner, men det er dog begyndt at gå bedre for Coop Bank nu.

- Når vi kommer med årsregnskab, vil du se, at balancen er steget ganske betydeligt. Udlånet er steget ganske betydeligt, og derfor er vi nu på rette vej, siger Lasse Bolander til Berlingske.

Samlet har banken kostet Coop 400 millioner kroner i løbet af sine første fire leveår.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.172