23948sdkhjf

SuperBrugsen åbner flagskib i Nærheden

Coop placerer en SuperBrugsen i den nye bydel Nærheden i Høje-Taastrup
Coop har besluttet at åbne en SuperBrugsen i byudviklingsområdet Nærheden i Høje-Taastrup Kommune og har derfor investeret i at få bygget lokaler i bydelen.

Den nye SuperBrugs bliver et flagskib på 1750 kvm. med stor åben slagterafdeling, meget økologi og mange måltidsløsninger.

Den forventes at åbne i slutningen af 2019, fortæller Coop i en pressemeddelelse.

- Vi glæder os til at betjene kunderne i det nye byområde med et flot, moderne supermarked, hvor man både kan handle ind til konkurrencedygtige priser til hverdag og købe den bedste kvalitet hos faguddannede medarbejdere, når man har behov for det, siger direktør for SuperBrugsen, Jesper K. Andersen.

Nærheden er et byudviklingsområde på 65 hektar ved Hedehusene Station som på sigt skal rumme 3000 boliger med plads til 8000 nye beboere.

Den nye SuperBrugsen får en meget central placering i hjertet af byudviklingsområdet tæt på det allerede etablerede springgymnastikcenter, de nybyggede boliger, det grønne parkstrøg Loopet og den kommende skole, som åbner i 2021.

Der bliver parkering både lige ude foran butikken og i parkeringskælder.

Når de første beboere i Nærheden begynder at flytte ind i den nye bydel i marts 2018, har de allerede adgang til natur, fritidsaktiviteter og kollektiv transport inden for en radius af få hundrede meter, og efter få år vil de ligeledes få adgang til SuperBrugsen og en ny, ambitiøs skole, som udvikles i samarbejde med LEGO Education.

- Vi er rigtig glade for at Coop vælger at lægge en SuperBrugsen i Nærheden, da begge parter deler værdier omkring fællesskab og kvalitet. Samtidig er det meget positivt, at Coop vil investere i Nærheden, allerede før de første beboere er flyttet ind og dermed være med til at gøre bydelen endnu mere attraktiv fra starten, siger direktør for NærHeden P/S Ole Møller.

Firmaet 2E Group bygger ejendommen, som Coop placerer SuperBrugsen i.

Årstiderne Arkitekter tegner projektet. 2E Group udvikler i forvejen større, attraktive boligprojekter i Nærheden.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.129