23948sdkhjf

Dansk modeeksport står for fem pct. af vareeksporten

Markant vækst: Dansk modeeksport vil beløbe sig til 33 mia. kr. i 2017. Det viser ny prognose fra Dansk Erhverv.
Danske modevirksomheder har grund til at være stolte.

Den samlede danske modeeksport af tøj og sko vil beløbe sig til 33 mia. kr. i 2017 og dermed udgøre fem pct. af den samlede vareeksport, hvilket er det højeste niveau i 10 år, skriver Dansk Erhverv.

Særligt eksporten af beklædning gør sig bemærket med en vækst på syv pct. siden 2016 og 29 pct. siden 2013.

- Det er glædeligt, at danske modevirksomheder klarer sig så flot. Den markante vækst er til trods for en finanskrise i 2009, hvilket gør udviklingen endnu mere tilfredsstillende. Dertil viser tallene også, at modetøj klarer sig bedre end den generelle samlet vareeksport, siger Nikolai Klausen, politisk konsulent i Dansk Erhverv, og fortsætter:

- Udover en flot eksport til Tyskland, ser vi også flotte vækstrater i Holland og Belgien på henholdsvis 14 og 14 pct. i 2017. I perioden 2007 – 2017 har vi fordoblet eksporten til Italien og Frankrig. Der er dog tale om et lavere niveau, henholdsvis 1.1 og 1.4 mia. kr., men det er godt at se, at dansk mode også her er ved at vinde indpas.

Nikolai Klausen peger på, at en af årsagerne til, at danske modevirksomheder klarer sig godt globalt er, at de formår at læse markedet, og dertil er dansk design populært i udlandet.

Modevirksomheder formår at fortælle en historie bag deres produkter og tillægger dem en værdi, der gør produkterne attraktive for både danske og udenlandske forbrugere.

Yderligere satser de også på nicher og formår at afsætte produkter til større kunder i detailhandlen.

- De seneste år har vores danske modevirksomheder investeret kraftigt i modemesser og showrooms i udlandet. Flere af vores medlemsvirksomheder er tilstede på hele ti forskellige messer ude i verdenen to gange årligt, hvilket giver opmærksomhed og øget salg af deres kollektioner, siger Nikolai Klausen.

Læs hele rapporten her .
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094