23948sdkhjf

Fynsk butikscenter til salg for 54 millioner kroner

Var det noget med et butikscenter? Dalumcentret med 10 butikker i Odense er sat til salg.
Dalumcentret, der indeholder 10 butikker og ligger i Odense, er sat til salg for 54 millioner kroner, skriver Fyens Stiftstidende.

Centret ejes i dag af en række investorer, der købte bygningen i 2005 for 44,8 millioner kroner, og som sidenhen har investeret omkring seks millioner kroner blandt andet i et nyt indgangsparti.

Centrets største butik er Fakta, og ejendommen er på lidt over 3000 kvadratmeter i det hele. Bygningen hænger sammen med Kvickly-butikken ved siden af, men den butik følger ikke med i handelen, skriver avisen.

Dalumcentret har potentiale for en årlig huslejeindtægt på 4,1 millioner kroner, når alle butikkerne er lejet ud, og når udgifterne trækkes fra, skulle ejendommen kunne give den nye ejer et årligt likviditets på 3,2 millioner kroner.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14