23948sdkhjf

27-årig butikschef stjal fra kassen for at dække spillegæld

Erkendte forholdet i retten.
En 27-årig butikschef i Netto i Hillerød var så presset af sin store spillegæld, at han tog fra kassen på sin arbejdsplads, fortæller Hillerød Posten.

Det erkendte manden i Retten i Hillerød i december og erklærede sig dermed skyldig i underslæb.

Fra november 2016 til januar 2017 tog han i alt 29.545 kroner fra kassen i Netto.

Han blev opdaget og bortvist i januar, hvorefter han straks betalte pengene tilbage.

Han fortalte desuden, at han siden bortvisningen har stået i en vanskelig jobsituation, men han er nu blevet ansat af en tidligere chef, der kender ham godt.

Den 27-årige blev idømt to års betinget fængsel og samfundstjeneste i 80 timer.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14