23948sdkhjf

Efter konkursen: Den nye ejer lukker butikker

Bivas møbelhuse i Aalborg og Fredericia lukker og slukker med udgangen af januar.

Det rekonstruerede Biva, som blev skabt efter juletidens konkurs, lader kun Bivas showroom i Brøndby køre videre og lukker dermed 2 ud af 3 butiksadresser.

Det skriver nyhedsmediet Aalborg.nu.

- Sådan er handelsudviklingen i dag, og vi er nødt til at sadle om og på den måde agere efter kundernes måde at handle på, siger Carsten Blom-Hansen, som efter konkursbegæringen overtog Biva-aktiviteterne af.

Han siger, at der har været for få kunder indenfor.

- Udgifterne ved at holde de fysiske butikker kørende er alt for høje i forhold til omsætningen, siger han til Aalborg.nu.

- Vi synes selvfølgelig, at det er ærgerligt, at vi er nødt til at lukke butikken.

- Men på den anden side så satser vi på at bide os fast og tage vores andel af handlen online, siger Carsten Blom-Hansen.

I 2013 gik det oprindelige Biva konkurs, og 23 butikker lukkede på én gang. I 2014 genopstod Biva-navnet som et rent webkoncept.

Siden åbnede det nye Biva 3 butikker, og ambitionen var at flere butiksåbninger skulle følge.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.184