23948sdkhjf

Godgørende supermarkeder risikerer momsregning

Butikker, der forærer overskudsvarer væk til trængte familier, risikerer at blive straffet økonomisk.
Den senere tid har der været meget fokus på madspild, og flere butikskæder valgte op til jul at forære overskudsmad og datokritiske varer til familier i nød.

Men trods det gode formål risikerer forretningerne nu at ende med en momsregning, skriver Jyllands-Posten.

Det skyldes skatteregler fra 2015, der fastslår, at virksomheder ikke kan få momsfradrag for varer, der benyttes som gaver.

- En helt urimelig konsekvens i forhold til et initiativ, som alle kun kan synes godt om. Forhåbentlig kan Folketinget finde en anledning til at ændre reglerne, skriver senior manager ved BDO, Pernille Rise, i BDO’s nyhedsbrev, Depechen.

- Selvom det kan være fristende for en bager at stille en trillebør med overskudsvarer og datokritiske varer uden for sin forretning lillejuleaften og blot lade de forbipasserende forsyne sig med disse, så er det momsmæssigt problematisk, fordi han under disse omstændigheder ifølge reglerne ikke kan undgå at skulle betale udtagningsmoms af varerne, forklarer hun.

Pernille Rise anbefaler, at butikkerne allierer sig med en nødhjælpsorganisation, der betaler et symbolsk beløb for varerne.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125