23948sdkhjf

Bang & Olufsen er nyeste på broen til Silicon Valley

Bang & Olufsen indtræder som nyt medlem af DenmarkBridge. Netværket skal bidrage til at styrke innovationskraften i virksomheden. 

DenmarkBridge bygger bro mellem dansk erhvervsliv og startup- og investorøkosystemet i Silicon Valley, hvor målet er at bringe danske virksomheder tættere på den nyeste viden og de vigtigste netværk til gavn for Danmarks fremtidige konkurrenceevne. 

Om DenmarkBridge
DenmarkBridge er et non-profit business-to-business netværk. Netværket blev grundlagt i 2016 af en række af de største virksomheder i Danmark (A. P. Møller-Mærsk, Danske Bank, LEGO, Novo Nordisk, Dansk Industri og Vækstfonden).

DenmarkBridge er et brobygningsinitiativ mellem danske virksomheder og de toneangivende netværk i Silicon Valley inden for tech, entreprenørskab og innovation.

- Vi glæder os til at blive en del af DenmarkBridge og sammen med de øvrige medlemmer arbejde for, at Danmark får mest mulig ud af de muligheder, som den teknologiske udvikling giver. I Bang & Olufsen har vi et stærkt fokus på innovation og teknologisamarbejder, og vores medlemskab af DenmarkBridge kan uden tvivl bidrage til at understøtte det, fordi vi får adgang til et unikt netværk, viden og kompetencer, siger Henrik Clausen, administrerende direktør i Bang & Olufsen.

Bestyrelsesformand i DenmarkBridge, Christian Motzfeldt, er meget tilfreds med, at Bang & Olufsen tilslutter sig DenmarkBridge-netværket.

- DenmarkBridge har haft succes med at skabe værdi for nogle af de største og mest ambitiøse virksomheder i Danmark. Vi giver adgang til et eksklusivt forretningsnetværk ved at forbinde de rigtige mennesker og virksomheder med hinanden. Bang & Olufsen er et verdens førende audiobrands med stolte traditioner for udvikling af innovative produkter, og det glæder mig, at vi får dem med ombord og kan bidrage til at understøtte udviklingen af Bang & Olufsen, siger Christian Motzfeldt. 

I løbet af det seneste år har der været afholdt mere end 20 arrangementer og netværksmøder i DenmarkBridge, som alle bidrager til at styrke danske virksomheders adgang til netværk, inspiration og viden samt kapital i Silicon Valley.  

Bestyrelsen i DenmarkBridge består af:

Christian Motzfeldt, adm. dir, Vækstfonden (formand)

Ole Andersen, bestyrelsesformand, Danske Bank

Jacob Aqraou, Investor og tidl. Sr. Vice President, eBay

Scott Bonham, Investor og tidl.Co-Chair of C100

Thomas Bustrup, Direktør, Dansk Industri

Lars Dalgaard, Iværksætter, tidl. grundlægger og adm. dir. i SuccessFactors

Carl Erik Kjærsgaard, grundlægger, adm. dir, Blackwood Seven

Carl Bilbo, VP, Novo Nordisk

 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109