23948sdkhjf

Rygterne om kontanternes død er overdrevne

I en verden af uendelige muligheder for digitale transaktioner som kort, mobilepay, bitcoins m.v. tror mange at antallet af kontanter er faldende og det kontantløse samfund er nært forestående.

En ny undersøgelse fra Federal Reserve Bank of San Francisco viser dog, at i langt de fleste lande er anvendte valuta i omløb (CIC) voksende i samme tempo eller hurtigere end BNP.

Det fortæller Gunnebo i en pressemeddelelse.

Undersøgelsen bygger på 42 landes økonomi over hele kloden, som tegner sig for ca. 75 pct. af verdens BNP. De brugte de anvendte valuta i omløb (CIC) som retvisende for kontantforbruget i de pågældende lande.

Kontanter i Danmark er også i vækst
I denne undersøgelse kan man læse at Danmarks CIC ligeledes vækster hurtigere end BNP, på trods af danskernes begejstring for digitaliseringen.

Dennis Jørgensen, Sales Manager og Rådgiver hos A/S Gunnebo Nordic har de sidste 12 år beskæftiget sig med sikring af danskernes kontanter. Dennis er ikke overrasket over dette resultat, men kan dog godt forstå at andre kan blive lidt forbavset.

- Næsten hver dag hører jeg om bekymringerne omkring kontanternes død, og hvordan samfundet har ændret sig mod digitale transaktioner. Vi sikrer detailkædernes, bankernes, tankstationernes, butikkernes og forbrugernes kontanter, og selvom vi også mærker de digitale tider, oplever vi bestemt ikke et fald i det antal af kontanter, der skal beskyttes, udtaler Dennis.

- Der er og vil altid være en vis form for tryghed forbundet med kontanter, da det er nemt at bruge, sikkert og ikke kræver fx. et telefonabonnement. Den digitale overvågning og sikkerhed er også en faktor, der spiller mere og mere ind for mange mennesker. Derudover kommer selvfølgelig de mennesker der ikke formår at benytte de nye teknologier, eller blot ønsker at benytte kontanter for at beholde overblikket over økonomien, uddyber Dennis.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.097