23948sdkhjf

Byggevarekæde står stille i regeljungle

Regler forsinker nye faglærtes entre på arbejdsmarkedet.

XL-BYG er med 117 forretninger og en omsætning på 8,5 milliarder kroner en af landets største byggevarekæder. Her venter man årligt på hver tiende ud af cirka 80 elever. Det svarer til cirka halvandet årsværk i ventetid om året.

Alt dette på grund af et sæt regler for 2015, der byder elever med gymnasial baggrund at tage op til 10 ugers introuddannelse, før de må få en elevaftale. Også, selvom om eleven allerede er uddannet på et højere niveau.

- Uheldigt og dyrt
Det betyder, at danske virksomheder vente i op til 10 uger, selvom både elev og virksomhed er klar.

– Det er en uheldig og dyr situation. Vi står med motiverede elever med gymnasial baggrund, der skal på obligatorisk introuddannelse i op til 10 uger i kendt stof, selvom hverken vi eller de unge ønsker det. Elever fra eksempelvis STX, HHX og HTX er i forvejen tilstrækkeligt uddannet, og resten er så branchespecifikt, at det skal de lære af os, siger Mette Jull Brund, HR- og uddannelseskonsulent, XL-BYG og tilføjer

 – Reglerne er tilmed så svære at gennemskue for erhvervsuddannelsescentrene, at de jævnligt tildeler forskellige introforløb til elever med præcis samme gymnasiale uddannelse. Det kan få vores forretninger til helt at fravælge elever med gymnasial baggrund.   

Højt snit på landsplan
Imens XL-BYG årligt venter på otte til ni elever med gymnasial baggrund, er den samlede ventetid på landsplan langt højere. Danmarks Statistik oplyser, at i 2016 var 1342 unge i gang med en erhvervsfaglig uddannelse tre måneder efter, de havde gennemført en gymnasial uddannelse.

Hos Brancheforeningen Danske Byggecentre er holdningen klar:

– De regler skal laves om. Vores medlemmer har i alt flere hundrede elever årligt og spilder mange årsværk i ventetid på motiveret arbejdskraft, der skal gennemgå ubrugelige kurser, de er overkvalificerede til. Det kan simpelthen ikke passe, at erhvervsuddannelsescentrene tjener penge på at undervise i kendt stof. Det må da være i alles interesse, at vores ressourcer bruges på, at fremtidens unge mennesker kan tage erhvervsrelevante kurser, der skaber fremdrift i stedet for at sænke den, siger Palle Thomsen, CEO for Brancheforeningen Danske Byggecentre.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11