23948sdkhjf

Danskerne betaler 500 millioner kroner i skjulte gebyrer om året

Når vi danskere køber ind på nettet, gør de det i 30 pct. af tilfældene i udenlandske webshops som eksempelvis Amazon. Og ved hver eneste transaktion betaler kunderne gennemsnitligt 1,8 pct. i et såkaldt valutakurstillæg til de danske banker.
Dansk Erhverv har opgjort, at danske forbrugere handler for over 100 milliarder kroner om året via nettet, og af disse går de 30 milliarder til udenlandske webshops.

Det er et problem for danske webshops, men ikke mindst for danske forbrugere, der betaler over 500 millioner kroner i skjulte gebyrer til de danske banker, skriver Lunar Way i en pressemeddelelse.

Det er muligt, fordi bankerne lægger det såkaldte valutakurstillæg ind i det samlede transaktionsgebyr.

For de nethandlende betyder det, at de ikke har mulighed for at opdage det ekstra tillæg, fordi det blot er lagt ind i det samlede beløb, webshoppen trækker på kontoen.

Ergo opdager man som almindelig dansker ikke, at man er kommet til at betale gennemsnitligt 1,8 pct. mere for sine varer.

En skjult praksis som iværksætteren Ken Villum Klausen nu vil gøre op med og derfor lancerer et såkaldt Travel Card, som er fri for disse skjulte gebyrer, i protest mod bankernes nuværende forretningsmetoder.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.112