Gammel Garant-butik hopper over i ny kæde
Bolighuset i Nykøbing Falster var en del af frivilligkæden Garant Møbel, som organiserede 16 selvstændige butikker.
Kædeselskabet gik konkurs i oktober, og nu kan møbelbutikken på Falster melde sig ind i Møbelkæden per 1. februar.
Der er en ledig plet på Danmarkskortet, fortæller kædedirektør Lene Witt Johansen:
- Geografisk passer medlemmet rigtig godt til Møbelkæden, som ikke i forvejen er repræsenteret i området. Møbelkædens nærmeste butik i det område er i Nakskov.
Møbelkæden skal kort inde i 2018 rulle ny strategi ud, som omfatter et helt nyt kædenavn og et strammere koncept med et fællessortiment, der skal fylde 400 kvadratmeter i alle medlemsbutikker.
Lene Witt Johansen kom til Møbelkæden fra netop Garant fo 7 måneder siden.
- Så jeg glæder mig personligt meget over, at en af mine gamle medlemsbutikker vælger Møbelkæden som samarbejdspartner. Vi er et rigtig godt match.