23948sdkhjf

Skoforretning lukker efter 40 år

72-årige Ulla Nielsen lukker butikken i Felsted

Efter 40 år i spidsen for Ulla Sko i Felsted siger Ulla Nielsen stop. I fire årtier har hun på præcis samme adresse stået i spidsen for forretningen, der nu lukker. Det skriver JydskeVestkysten.

- Der er jo kun mig til det hele. Det er altså et stort arbejde, når der for eksempel skal skiftes ud i forretningen fra vinter- til sommersko, eller når der kommer nye kollektioner og der skal pakkes ud og væk eller på lager. Selv om jeg bor i samme hus som forretningen og jeg kun har åbent halvdags, så er man temmelig ophængt alligevel. Nu vil jeg have lov til at tænke på mig selv - og blandt andet være lidt mere mormor. Desuden må jeg erkende, at kundegrundlaget svinder. Det er den vej, det går - men synd for de små landsbysamfund, at forretningerne må lukke, siger 72-årige Ulla Nielsen til avisen.

Butikken lukker i løbet af de næste måneder.

Kommenter artiklen (1)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079