Dagli’Brugs julepyntet af hofleverandør
Dagli’Brugsen Øse i Nordenskov er i år blevet dekoreret af fornem blomsterdekoratør.
- Det er både sjovt og nødvendigt, at vi skiller os ud. Hvis ikke vi gør noget, så er vi her ikke i fremtiden, siger Kim Rudebeck til magasinet.
Da OK a.m.b.a. hørte om idéen, gik selskabet også med på den, så Dagli’Brugsens tilhørende tankstation er også blevet pyntet.
Hverken Kim Rudebeck eller OK vil afsløre, hvad det har kostet at hyre en af Danmarks fineste blomsterdekoratører, men det har ikke været billigt, ifølge Kim Rudebeck.
Udsmykningen tog to dage at sætte op, men til gengæld kan kunderne nyde pynten til og med 31. december.