Global webgigant vil overtage møbelsalget
Amazon - den amerikanske webhandelsgigant, der startede som en boghandel - vil erobre møbelsalget på nettet, skriver flere amerikanske medier.
"Stone & Beam" og "Rivet" er navnet på 2 nye møbelserier, som Amazon nu har introduceret på private label-basis.
Tidligere i år begyndte Amazon at sælge møbler fra Ikea som tredjepartsforhandler.
- Det er klart, at Amazon ønsker at eje ethvert detailmarked, som det ikke kontrollerer i øjeblikket. Det kan delvis gøres ved at sælge andres mærker, men at have sit eget er mere fleksibelt, skriver nyhedsmediet USA Today i en analyse.
Mediet nævner også Target.com som et webhandelssted, der satser på møbler.