23948sdkhjf

Fuldkorn hitter hos danskerne

Fuldkornspartnerskabet ser en fremgang i fuldkornslogomærkede produkter, mens GuldBageren oplever øget efterspørgsel på groft brød

Danskerne vil have mere groft brød end tidligere. Den tendens mærker bagerkæden GuldBageren i høj grad.

- Hvis du går ind i et hvilket som helst bageri i Danmark, vil du se, at mørke, grove og rustikke brød fylder otte ud af ti pladser på hylderne. Der er generelt et stort fokus på sund madlavning og kvalitetsråvarer, og det oplever vi også tydeligt i bagerforretningerne – i dag vil kunderne gerne betale lidt mere for at få noget sundt brød med masser af smag og gods i, siger Claus Christiansen, kædechef hos GuldBageren A/S.

Fuldkornspartnerskabet er et samarbejde mellem Fødevarestyrelsen, fødevarevirksomheder og NGO’er. De lancerede fuldkornslogoet i 2009, og siden er antallet af produkter med mærket steget fra 150 til 800. Analyseinstituttet Nielsen vurderer, at salget af fuldkornslogomærkede produkter er steget med syv procent fra 2016 til 2017.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.121