Spar-butikker udvides i Tønder Kommune
Spar-butikken i Agerskov planlægger en udvidelse, mens samme lige er blevet færdig i Spar i Bredebro. Det vækker glæde i byrådet, hvor en lokalplan for Agerskov-butikken er blevet fremlagt og godkendt. Det skriver JydskeVestkysten.
- Det er en fantastisk succeshistorie, at to bestående butikker nu udvides, siger borgmester i Tønder Kommune, Henrik Frandsen (V), til avisen.
Udvidelsen betyder, at de nuværende butikslokaler kan rumme en dagligvarebutik på omtrent 1000 kvadratmeter.