23948sdkhjf

Ny butiksåbning: Møblér-kæden er ved at omringe hovedstaden

Møblér-kæden står mindre stærkt på Sjælland og særligt i hovedstadsområdet, så det har kæden fokus på at forbedre.

Derfor passer det som fod i hose i kædens strategi, at Møblér nu kan åbne en butik i Ishøj.

Det er Jan Wengberg, der i forvejen driver Wengberg Møbler i Glumsø mellem Sorø og Næstved og som er medejer af WM Living på Amager, der står bag åbningen.

- Vi har længe haft ambitioner om at etablere endnu en butik i Storkøbenhavn. Med WM Living har vi kunnet se, at vi med vores sortiment og vores profil passer godt til københavnerne, siger Jan Wengberg

- Det var udfordrende at finde den rette placering og ikke mindst har det været nødvendigt at have en daglig leder som medejer i butikken.

Den daglige leder har Jan Wengberg fundet i Henrik Hansen, som har masser af møbelerfaring fra blandt andet Idémøbler i Køge.

- Jeg har altid drømt om at få min egen møbelforretning og i kompagniskab med Jan har denne drøm kunnet realiseres. Jeg får egen butik, samtidig med at jeg får mulighed for at trække på den erfaring Jan har. Det er et stærkt setup.

Jan Wengberg ser fine synergier i, at den nye Ishøj-butik kan trække på Wengberg-gruppens møbellager.

I kædeselskabet er der glæde over åbningen.

- Vi har erklæret Sjælland og København som nogle af vores vækstområder og gennem 2017 er vi lykkedes med at styrke vores position på Sjælland, først med åbningen af Møblér med Møllers Møbler i Vordingborg og senere med optagelsen af Mørkøv Bolignyt og Vig Bolighus i kæden, siger Iglin Tanggaard, kædechef for Møblér.

Butikken er på 1200 kvadratmeter og ligger tæt på Ilva, BoConcept og Sit’n Sleep, og det er et strategisk valg at placere sig i nærheden af betydelige konkurrenter.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078