23948sdkhjf

Coop åbner ubemandede butikker

I 2018 åbner den første personaleløse Dagli'Brugsen.
Næste år vil dagligvarekæden Coop indlede et forsøg med ubemandede butikker, fortæller DR1 TV-Avisen.

- Vi laver, det vi kalder ubemandede butikker, men det lyver lidt, for der er stadig bemanding i vores butikker, men butikkerne vil have åbent 24 timer i døgnet, og i noget af tiden vil kunderne altså skulle betjene sig selv, fortæller Jesper Andersen, der er direktør for Dagli'- og LokalBrugsen.

Selvbetjeningen vil foregå via mobiltelefon, hvor man scanner varen direkte og derefter betaler.

Coop tester lige nu konceptet Bip og Betal i butikken i virksomhedens administrationsbygning.

TV2 Lorry fortæller , at det først og fremmest bliver de mindre butikker, der skal drives på den måde, og at den første forsøgsbutik bliver Dagli'Brugsen i Sengeløse ved Taastrup.

- Det drejer sig simpelthen om, at vi med de ressourcer, vi har i dag, kan tilbyde kunderne, at de kan bruge vores butikker 24 timer i døgnet. Så det er ikke en spareøvelse på nogen måde, siger Jesper Andersen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062