Køkkengigant går på børsen inden jul
Om kort tid vil køkkenkoncernen TCM i Tvis offentliggøre sine plan for en børsnotering.
Det skriver Berlingske Business.
Det sker efter en kort årrække, hvor køkkenproducenten bag Tvis og Svane og nu også Nettoline er gået fra 300 til 700 millioner i omsætning.
Alligevel er investeringsøkonom Per Hansen fra Nordnet skeptisk over for den kommende børsaktie, udtrykker han til Berlingske Business og siger, at han er nervøs for, at det er muligvis "et afsuttet kapitalfonds-bolsje, som bare skal sendes videre."
- Efter seks år, hvor ejendomsmarkedet er gået fra at være kraftigt stigende til stratosfærisk, er der grund til at være bekymret for, om det nu er ved at kølne af. Derfor skal investorerne spørge sig selv, om ejendomspriserne har toppet, og at vi derfor kommer til at mangle en væsentlig driver i at få udskiftet køkkener, siger han til avisen.
TCM's topchef Ole Lund Andersen er anderledes optimistisk.
- Vi har lært rigtig meget af finanskrisen. Dengang solgte vi meget til privatkunder, men i dag har vi meget til virksomheder og boligselskaber. Vi står helt klart bedre rustet og ved i dag, hvilke knapper vi skal trykke på, siger han til Berlingske Business.
TCM er ejet af den svenske kapitalfond IK Investment, som købte køkkenkoncernen af kapitalfonden Axcel i 2015.