23948sdkhjf

Carlsberg taber til rivaler i russisk priskrig

De udnytter lovstramninger til at erobre mere af det danske bryggeris territorium
Carlsbergs forsøg på at hæve priserne på det vigtige russiske marked rammer bryggeriet i nakken.

Koncernen har som markedsleder hævet priserne på sin bryg, men konkurrenterne er ikke fulgt med, og det har medført et mærkbart fald i den danske gigants markedsandel. Det skriver Finans.

Rivalerne er lykkedes med at æde fem procentpoint af Carlsbergs markedsandel inden for det vigtige marked for øl hældt på plastikflasker i årets første seks måneder, viser tal fra bryggerigiganten.
Hvor Carlsberg har hævet prisen med omkring seks procent på øl i plastikflasker, viser data fra analyseselskabet Nielsen, at gennemsnitsprisen på øl generelt er faldet med 1,4 procent fra januar til august.

- Med den priselastik går det ud over deres markedsandel, siger Richard Withagen, analytiker hos Kepler Cheuvreux, til Finans.

Det er især de lokale bryggerier og den tyrkiske konkurrent Efes, som har haft held med strategien, ikke mindst fordi den russiske stagnation i indkomsterne har øget efterspørgslen på billig øl. Efes, der i 2016 sad på 13 provcent af markedet, havde ifølge selskabet øget sin markedsandel til over 15 procent i juni 2017.

Den østeuropæiske forretning, hvor Rusland udgør langt størstedelen, stod for 18 procent af Carlsbergs indtjening i 2016.

Også Heineken har skåret sine priser og har indkasseret tocifrede vækstrater på volumen i Rusland i alle de tre første kvartaler af 2017. Det er selv om markedet fra juni til august samlet set skrumpede med 6 procent målt på volumen sammenlignet med samme periode sidste år, ifølge Nielsen.

Carlsberg har ikke ønsket at kommentere sagen.

Priskrigen kommer i kølvandet på, at det siden årets begyndelse er blevet forbudt for ølproducenterne at tappe deres bryg på plastikflasker på mere end 1,5 liter. Carlsberg har bevidst valgt at hæve priserne efter forbuddet for at øge profitten ved ølsalget, sagde topchef Cees t' Hart ved halvårsregnskabet.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093