23948sdkhjf

Coop: Høje priser skyldes faguddannede medarbejdere

Discountbutikker sidder snart på halvdelen af den samlede omsætning i dagligvarehandlen

27 procent. Så meget kostede 10 sammenlignelige basisvarer i SuperBrugsen mere end i Netto, viser en opgørelsen BT har foretaget denne måned. 

Prisforskellen er markant, men forklaringen er lige til, lyder det fra SuperBrugsens bagmænd i Coop. 

- Der er lavere omkostninger til medarbejdere i en discountbutik. I et supermarked er der faguddannede medarbejdere, som for eksempel slagtere, og der er flere medarbejdere. Derfor er omkostningen større pr. vare i forhold til discount, og derfor er prisen på identiske varer forskellig, siger informationsdirektør i Coop, Jens Juul Nielsen, til BT.

I hans optik er prisen ikke alt for forbrugerne. Udvalg, økologi, dyrevelfærd og convenience er også vigtige. 

Tallene taler for, at danskerne i stadig stigende grad vælger discountkæderne frem for traditionelle supermarkeder. Sidste år havde discount en markedsandel på 42 procent af den samlede omsætning i dagligvarebranchen. Ti år tidligere var det blot 28 procent.

 

Kommenter artiklen (1)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.157