Sådan forbereder du din hjemmeside til Black Friday
Nedtællingen til årets største salgsevent er begyndt.
Tusindvis af produkter fra forskellige brands bliver tilbudt med kæmpe besparelser i en kort periode, og for forbrugeren er det den tid på året, hvor de kan spare allermest.
Men hvordan bør forhandlere forberede sig til dette event, som bliver mere og mere populært?
RetailNews.dk bringer her i samarbejde med Cuponation en række tips til hvordan du som online-butiksejer bør forberede dig på årets største shopping dag.
Se også: Sådan forbereder du dig på Black Friday: Logistik, strategi og langtidsplanlægning
1 - Forøg din database / båndbredde
Forhandlere skal helst undgå at deres hjemmeside bryder sammen under Black Friday, på grund af det ekstra høje antal besøgende.
I Storbritannien kan man f.eks se, at hele 36 pct. af forhandlerne har problemer med at optimere deres Black Friday-sider i god tid.
Overvej derfor om du bør anskaffe en større database under denne periode, og om båndbredden bør forøges i ugerne omkring Black Friday.
Alternativt kan et ‘Content Delivery Network’ (CDN) også overvejes, da det nemt kan øge hastigheden og brugeroplevelsen.
Tænk også over eventuelle kulturelle forskelle når du planlægger dit Black Friday event.
Hvornår handler dine kunder på Black Friday? Et eksempel fra Holland viser, at hollænderne handler i løbet af hele dagen, hvorimod en undersøgelse i Belgien viser, at der er en stor stigning i onlinehandel i de første par arbejdstimer og i de typiske pauser.
Det er derfor vigtigt at finde ud af, hvornår dine faste og nye kunder, foretrække at handle på din hjemmeside.
2 - Kampagnesider
For at give dine besøgende den bedste cyber weekend shoppingoplevelse, bør der i god tid laves en dedikeret kampagneside eller en specifik underside, da en tydelig og klar kampagneside, tilføjer stor værdi til de dedikerede Black Friday tilbudsjægere.
Alle butikker har tilbud, så hvis kunderne er usikre på hvad du har at tilbyde, kan deres opmærksomhed være meget kortere end normalt, og kan resultere i, at de søger mod en anden forhandler i stedet, hvor deres sider er mere tydelige og bedre optimeret.
Du kan også overveje at tilføje ekstra værdi til din side, f.eks. en nedtælling til hvornår Black Friday slutter, da dette kan skabe en følelse af, at kunderne skal skynde sig at få del i dine tilbud.
Dette kan konvertere flere besøg til salg, og du kan læse mere om fænomenet her: Cialdini model.
3 - Husk det nu: Mobile enheder først
De seneste år er trafikken fra mobile enheder steget enormt og det ser ud til at tendensen fortsætter.
Salg via mobile enheder bliver mere og mere hyppigt, og dette skyldes, at shopping ofte sker på tværs af enhederne (både computere og mobile enheder).
Chancen for, at kunderne allerede har besluttet sig for at købe et produkt er ret høj, når kunderne kigger på produkter på mobile enheder, da de ofte i forvejen har undersøgt produktet på deres computer.
Husk også, at 77 pct. af søgninger på mobile enheder bliver foretaget på arbejde eller i hjemmet, hvor der sandsynligvis også er en bærbar eller en stationær computer. Dette viser at mange kunder foretrækker at bruge mobile enheder, selvom de har en computer tilgængelig.
Er din webshop optimeret til mobile enheder? Du kan nemt teste det via Googles eget værktøj. Hvis den ikke er helt optimeret, findes der udvikler-guidelines, som kan give dig nogle tips og hjælpe dig med yderligere optimering. Dette kan fx være et fleksibelt design (responsive design), sidehastighed, osv.
Tiden er, og har været længe, inde til at prioritere mobile enheder højest, da Google også ranker dette content højest.