23948sdkhjf

Lokal Ønskebørn i nye lokaler

Indehaverne af Ønskebørn i Ribe kan torsdag 26. oktober byde velkommen i nye og større lokaler.

- Vi glæder os naturligvis rigtig meget til at vise vores nye butik frem til kunderne, siger ejer Marie Helle Lauritzen til Uge-Avisen Ribe, der har Ønskebørn sammen med Stine Nielsen.

Det er otte måneder siden, ejerne overtog lokalerne, og nu er de klar til at byde velkommen til små og store – og som nyt noget også de mellemstore.

Udvidelsen betyder nemlig, at butikken har fået plads til at forhandle tøj til børn og unge op til 16 år.

- Vi har fået forhandling af Bestseller-mærket LMTD til både drenge og piger, og vi er sikre på, at det bliver en succes. Vi vil forsøge at skabe en afdeling med sit eget udtryk og med et miljø, der passer til de unge, fortæller Stine Nielsen til avisen.

Ejerne fortæller desuden, at butikken betyder mere plads til vogne og mere interiør som senge og pusleborde.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.071