23948sdkhjf

Tøjkøbmand tilbage til rødderne

Da Bestseller udfasede sit mærke Outfitters Nation i 2014, måtte Anders Brøbech finde på noget andet at sælge i sin tøjbutik, der udelukkende var baseret på salg af mærket, der henvendte til børn og unge.

Efter at have forsøgt sig med et andet Bestseller-mærke til en lidt ældre målgruppe, vendte han i 2016 tilbage til rødderne.

Det skriver Cityavisen Vejle.

Han startede han sin egen butik ved navn Outfitters i Horsens, som har børn og unge i alderen 8-18 år som målgruppe.

Siden er butikken blevet til en kæde, og den fjerde Outfitters åbnede i april i Bryggen i Vejle, og det var netop her Anders Brøbechs Outfitters Nation butik lå i sin tid.

Og det har også givet lidt navneforvirring hos de lokale forbrugere.

- Det er klart, at det var et lidt komisk forløb. Men Bestseller var meget fair overfor os, og jeg har været i tøjbranchen hele mit liv, så i 2016 besluttede vi at kaste os ud i det igen, siger han til avisen og henviser til sin kone og bror, som er medstiftere af kæden.

Outfitters forhandler flere mærker.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078