23948sdkhjf

Ny Optimera vil samle hovedstaden

Det skal være lettere for håndværkere i hovedstadsområdet at svinge forbi et byggemarked til og fra arbejde.

Derfor flytter byggekæden Optimera sin butik i Brøndby og til nye lokaler på Herstedvang i Albertslund tæt på Roskildevej.

Optimera synes, at infrastrukturen der passer bedre til forretningen, og forretningen vil kunne indvie det, som kæden selv kalder for "Danmarks flotteste trælast" med drive-in.

- Det bliver en helt anden kundeoplevelse med et endnu bredere sortiment. Men personalet er det samme, så vores kunder fortsat kan få kvalitetsservice og faglig sparring, siger Henrik Hommel Hansen, butikschef i den nye Optimera i Albertslund.

Byggekæden har været på udkig efter en ny placering til sin butik i Brøndby i en årrække. Udfordringen har været at finde det rigtige sted med en passende størrelse

- Vi forventer os meget af vores nye placering, som mange kører forbi på vej ind til projekter i byen. Generelt arbejder vi meget på at ligge der, hvor kunderne kommer. Samtidig ved vi, at drive-in-muligheden betyder enormt meget for vores kunder, fordi de gerne vil bruge tiden på byggepladsen. I dag starter vores marked jo helt ude ved Hedehusene og Taastrup, så vi satser på et større kundeoplag, når de ser, at de hurtigt kan svinge forbi og hente materialer til byggepladsen, siger Christian Herbert, der er kommerciel direktør i Optimera.

Butikken på Herstedvang ligger på 1000 kvm af de i alt 5000 kvm, som grunden i Albertslund fylder.

Den forventes at åbne lige i starten af 2018.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094