23948sdkhjf

Ny lov vil gøre det sværere at finde Lars Larsen

Nyt lovforslag gør det muligt at få anonymiseret adresser på virksomhedsejere i selskabsregistret. Kreditvurderings-bureau kritiserer forslaget.
Det skal være sværere at finde privatadresser på personer, der ejer selskaber.

Det bliver f. eks. sværere at finde ud af om Jysk-ejer, Lars Larsen, er medejer af et andet selskab, for nu kan han bede om få slettet sin adresse. Det samme vil være tilfældet for andre virksomhedsledere/ejere med mere ”almindelige” navne.

I et nyt lovforslag fra erhvervsministeren lægges der op til øget anonymitet for selskabsdeltagere i CVR register.

I et høringsnotat om lovforslaget oplyses det, at reglerne om offentliggørelse af privatadresser for personer med tilknytning til virksomheder i Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) skal ændres.

Forslaget betyder bl.a., at hvis en person har registreret navne- og adressebeskyttelse i Det Centrale Personregister (CPR) efter reglerne herom i lov om Det Centrale Personregister (CPR loven) vil det medføre, at adressen ikke offentliggøres i det Centrale Virksomheds Register , CVR.

Herudover foreslås det, at adressen på personer knyttet til virksomheder i CVR fremover kun vil blive opdateret og offentliggjort indtil 3 år efter personens sidste tilknytning til en virksomhed i CVR er ophørt. I dag er det ti år.

Forslaget er fremsat for at beskytte personer og det er der enighed om nødvendigheden heraf blandt de fleste af de organisationer, der er blevet hørt.

Men forslaget møder dog kritik fra Experian (tidligere Ribers). Kreditvurderingsselskabet mener forslaget vil besværliggøre kundekendskabsprocedurer, som kræves i forbindelse med hvidvaskreglerne. Desuden kan det gøre det mere besværligt, for ikke at sige umuligt at identificere selskabs-ejere.'

Også Danske Medier, dagbladenes organisation, er kritisk over forslaget, fordi det svækker offentlighedens indsigt i erhvervslivet.

Hvis man fremover ønsker adresseoplysninger om en person, som har bedt om anonymitet, skal man henvende sig til kommunens CPR-registrer, der så afgør spørgsmålet.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.087