23948sdkhjf

Jem & fix har renoveret to butikker

Jem & fix er en virksomhed i vækst, og lavpriskæden er i fuld gang med at optimerer en række butikker

Således for eksempel butikkerne i Skjern og Korsør, der begge har fået en gennemgribende renovering.

Tirsdag d. 24. oktober kl. 8.00 byder de to butikker derfor velkommen til et brag af en åbningsfest i de nyrenoverede lokaler, fortæller kæden i en pressemeddelelse.

Butikschef Paso Dergic i Korsør og Lars Nørgaard i Skjern og teams melder klar til at holde åbningsfest for alle lokale gør det selv-folk og andre, der gerne vil gøre en god handel, på adresserne Ørnumvej 3 i Korsør og Jægervej 3 i Skjern.

Jem & fix er kendt som et byggemarked med lave priser, og det er et butikskoncept, som danskerne bakker op om. Hos Jem & fix er man derfor heller ikke bange for at tale om vækst.

- Udover at levere gode byggematerialer til lave priser har vi en klar målsætning om at være lokalt forankret med mange butikker i hele Danmark, så kunderne oplever, at der altid er en lokal butik i nærheden, siger administrerende direktør Jem & fix, Claus Petersen.

Jem & fix tæller 115 butikker i Danmark.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.21