23948sdkhjf

Disse ting presser Matas' resultater

Matas måtte tirsdag aften nedjustere sine forventninger. Den gamle kæde er presset på flere fronter.
Den næsten 60 år gamle butikskæde Matas, der sælger pleje- og skønhedsprodukter, er presset.

Tirsdag aften måtte kæden sænke sine forventninger til regnskabsåret 2017/18. Det bliver onsdag formiddag straffet på Fondsbørsen med et aktiefald på over 10 procent.

Særligt to ting presser Matas og kædens 285 butikker landet over:

* Normal

- Matas fortalte i 2016, at kæden Normal har havde "sat ild til markedet" for de traditionelle dagligdagsprodukter til personlig pleje.

- Normal sælger parallelimporterede produkter indkøbt i andre lande. Dermed kan Normal holde lave priser.

- Normal har øget sin omsætning fra 8,8 millioner kroner i 2013 til 665 millioner kroner i 2016.

- Normal åbnede 51 nye butikker i 2016 og havde ved årets udgang 76 butikker. Kæden har løbende åbnet butikker i 2017 også og har nu over 80.

- "Det sortimentsområde, som vi har et betydeligt salg inden for, har altså virkelig været ramt af konkurrence her med en intensiverende grad," sagde Matas' daværende administrerende direktør, Terje List, sidste år om Normals ankomst på markedet.

* Internethandel:

- Flere og flere danskere handler på nettet. Dermed går de uden om fysiske butikker.

- Dansk Erhverv estimerer, at der blev handlet for 110 milliarder kroner på nettet i 2016 og at 34 milliarder af dem blev lagt i udlandet.

- Det var en fordobling fra 2011.

- Fire ud af fem danskere har handlet på nettet inden for de seneste seks måneder.

- Produkter i kategorien "personlig pleje, lægemidler eller kosttilskud" er de tredjemest solgte via nettet ifølge Dansk Erhverv.

Kilder: Normal, Danmarks Statistik, Dansk Erhverv, Ritzau Finans

/ritzau/

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.172