23948sdkhjf

Dansk Mode & Textil samler livsstilsbranchen til topmøde

Den 10. oktober samles mere end 300 aktører fra den danske livsstilsbranche.
Det er mere end 10 år siden, at Dansk Mode & Textil sidst samlede branchen til et topmøde.

Men livsstilsbranchen er under hastig forandring i disse år, hvilket stiller nye og komplekse krav til branchens virksomheder, og derfor genoptager brancheorganisationen nu den tradition, fortæller organisationen i en pressemeddelelse.

Dansk Mode & Textil Topmøde 2017 giver branchens virksomheder anledning til at skue ind i fremtiden, når en række talere fra ind- og udland giver deres bud på de nøgleforhold, der kommer til at påvirke branchen nu og i de kommende år.

Talerne sætter fokus på fem overordnede emner, som er særligt relevante for livsstilsbranchens virksomheder, hvis de vil have succes i fremtiden.

Der er således lagt vægt på digitalisering, afsætningskanaler, forretningsudvikling, økonomi og menneskelige ressourcer.

Som en del af disse overordnede temaer kommer dagens talere omkring emner som 3D print, Virtual Reality, kunstig intelligens, forandringsledelse, mulighederne i Kina, disruption, forventninger til dollarens udvikling, fremtidens retail og e-tail og sammensmeltningen af de to samt en række andre relevante emner, som er afgørende for branchens udvikling.

Livsstilsbranchen tegner sig i dag for en samlet omsætning over 100 mia. kr., hvoraf ca. 60 % kommer fra eksporten.

Det er dermed en af dansk erhvervslivs mest betydningsfulde brancher og vigtigste vækstkatalysatorer, der samles den 10. oktober.

Udover talerne deltager en lang række af livsstilsbranchens beslutningstagere i topmødet, og der vil dermed være rig lejlighed til at få branchens nøgleaktører i tale.

Dagens talere er: Michael Haswell (Director of Global Business Development, Google), Mei Chen (International Business Development, Alibaba Group), Kenneth Melchior (Nordic Cluster Head, Zalando), Erick Thürmer (CEO i Thürmer Tools og co-founder i Dare Disrupt), Hannah Robison (retail-ekspert og trend forecaster, the Future Laboratory), Tine Choi (Chefstrateg, Danske Bank), Per Mikael Jensen (adm. chefredaktør Altinget og Mandag Morgen), erhvervspsykolog Henrik Leslye og Anders Lund Madsen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.172