23948sdkhjf

Landbrugsforening opfordrer til boykot af Coop

Ny kampagne har fået Bæredygtigt Landbrug op af stolene.
Coop har sammen med Danmarks Naturfredningsforening indledt en kampagne imod pesticider og for økologi.

I forbindelse med materialet lyder det blandt andet fra Coop, at "danskerne køber især økologi for at undgå pesticidrester i maden," og medlemsmagasinet Samvirke dedikerer et ni siders langt tema til budskabet.

Det har fået formand for Bæredygtigt Landbrug, Flemming Fuglede Jørgensen op af stolen, fordi det udgør en tilsvining af konventionelle landbrug, mener han.

Det skriver Finans .

Under overskriften "Så har vanviddet nået nye højder" har han lagt et opslag på Facebook med en opfordring til at boykotte Coop.

CSR-chef hos Coop, Thomas Roland, beklager, at kampagnen har ført til opfordringer til boykot.

- Men det er måske ikke så overraskende. Vores erfaring er, at det altid udløser voldsomme reaktioner, når vi kører kampagner omkring økologi og pesticider. Det er ærgerligt, for intentionen har aldrig været at hænge de konventionelle varer ud.
Kommenter artiklen (1)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.143