23948sdkhjf

Eksport fylder for lidt blandt iværksættere

Langt de fleste danske iværksættere starter op i brancher med fokus på hjemmemarkedet, viser nye tal.
Tal fra Danmarks Statistik viser, at langt de fleste nye danske virksomheder bliver skabt inden for serviceydelser og engros- og detailsalg, mens den største eksport ligger inden for brancher som transport, råstofudvinding og fremstillingsvirksomhed. Samtidig viser en rundspørge, at færre iværksættere har en høj andel af internationale kunder, skriver erhvervsmediet DIBusiness.dk

- Det er godt, at danskerne har mod på at starte nye virksomheder op, men vi ser desværre, at langt de fleste nystartede virksomheder primært har fokus på hjemmemarkedet. Hvis vi skal øge velstanden og
dermed mulighederne for at understøtte det danske velfærdssamfund i fremtiden, er det vigtigt, at vi får mere fokus på de virksomheder, der også sælger deres varer og services uden for landets grænser, siger Kent Damsgaard, som er vicedirektør i Dansk Industri (DI).

Ifølge Kent Damsgaard er der to måder, eksporten fra de nye virksomheder kan fremmes.

- På den ene side kan vi udvikle nye eksportmuligheder inden for de brancher, hvor vi har de fleste nye virksomheder. Det vil f.eks. kunne ske gennem nye, digitale løsninger. På den anden side kan vi styrke finansieringsmulighederne i forhold til at starte nye virksomheder, for det er som udgangspunkt langt dyrere at starte f.eks. en fremstillingsvirksomhed med stort eksportpotentiale op, end det er at starte en lille ny detailvirksomhed, siger Kent Damsgaard.

Langt de fleste iværksættere finder den første finansiering i deres nærmiljø – hos familie, venner og andre personlige kontakter. Men det er hverken særlig enkelt eller attraktiv for almindelige privatpersoner at investere i lokal vækst og arbejdspladser gennem en ny eller mindre virksomhed, som de tror på, siger Kent Damsgaard.

- Skattereglerne favoriserer investeringer i virksomheder med stabilt afkast. Særligt på bekostning af mindre og nye virksomheder. Samtidig er der meget snævre rammer for enkeltpersoner, der ønsker at investere deres frivillige private pensionsmidler i unoterede selskaber, som nye virksomheder jo almindeligvis er. Det er to oplagte steder at sætte ind, hvis vi vil sikre bedre adgang til finansiering for den næste generation af danske eksportvirksomheder, understreger Kent Damsgaard.

I de seneste uger har regeringen kommet med en række bud på, hvordan det kan blive enklere for mindre og nystartede virksomheder at tiltrække de nødvendige investeringer.

- Det er meget positivt, at der nu er skabt fokus på de udfordringer, som virksomhederne står over for, og at regeringen har fremlagt nogle konkrete løsninger. Nu er det vigtigt at udforme løsningerne med fokus på enkelthed og praktisk anvendelighed, så vi får så meget volumen bag som overhovedet muligt. Kun på den måde kan vi reelt få øget investeringerne i de virksomheder, der skaber varig vækst og arbejdspladser, siger Kent Damsgaard til DIBusiness.dk


FAKTA: Derfor er det ikke attraktivt at investere
I Danmark er der i dag to væsentlige barrierer, der hindrer privatpersoner i at investere deres opsparing i nystartede virksomheder. Begge barrierer er i fokus i regeringens nyligt fremlagte erhvervs- og iværksætterudspil.

Kapitalbeskatningen
Hvis du som investor i dag får et afkast på over 51.700 kr., skal du betale 42 % i skat af resten af beløbet. Ligger dit afkast under 51.700 kr., slipper du med at betale 27 %. Det er et problem for de nystartede virksomheder, som ofte har et meget vekslende afkast. Investoren risikerer nemlig at veksle mellem år uden afkast – og år med et stort afkast, som beskattes hårdt. Derfor betyder skattereglerne, at det er mere attraktivt at investere i virksomheder med stabilt afkast.

Reglerne for private pensioner
I dag er der en lang række regler, som privatpersoner skal følge hvis de vil investere deres private pensionsmidler i en virksomhed – også selv om der er tale om frivillig opsparing ud over arbejdsmarkedspensionen. Det skyldes, at den private opsparing bl.a. skal være over 500.000 kr., før man overhovedet har adgang til at investere i et unoteret selskab (dvs. selskaber, som ikke er på børsen). Derudover skal man mindst investere 100.000 kr. i samme unoterede selskab – og det gør det sværere for investoren at sprede sin risiko over flere selskaber. Investeres der derimod i noterede selskaber, er der meget friere rammer.

En ændring af kapitalbeskatningsreglerne og reglerne for investering af private pensioner kan tilsammen give virksomhederne langt bedre muligheder for at skaffe kapital.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079