23948sdkhjf

Ekspert: Krise i Coop kan få historiske dimensioner

Nye tal fra Coop er dårligere end forventet, og virksomheden kan gå stor krise i møde, advarer ekspert.
I går afslørede Finans, at Coop i årets første halvdel har tabt millioner på Kvickly, SuperBrugsen og Dagli'Brugsen, der dermed klarer sig langt dårligere end forventet.

Nu advarer dagligvareeksperten Bruno Christensen om, at Coop kan blive kastet ind i en krise af historiske dimensioner, hvis ikke ledelsen retter ind, skriver Jyllands-Posten.

- Hvis markedet ikke vil som Coop, må ledelsen erkende dette og begynde at agere på markedets vilkår. Alternativet hertil vil være, at de begyndende krisetegn vil udvikle sig til en egentlig krise af større dimensioner, end man på noget tidligere tidspunkt har set i Coop, siger han til avisen.

Ifølge fortrolige tal har Coop tabt markedsandele i 2017, og virksomheden nægter at gå ind i den priskrig, som en del andre spillere på markedet har lagt an til. Samtidig har Dansk Supermarked meldt ud med store ekspansionsplaner for Netto og har sat priserne betragteligt ned på en del varer i Føtex.

Coop siger til Jyllands-Posten, at man godt kan mærke den skærpede konkurrence, men at der ikke er planer om at ændre på strategien.
Kommenter artiklen (1)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156