23948sdkhjf

Resultat: Dansk malinggigant taber på sommerregnen

Malingproducenten Flügger har præsenteret et kvartalsregnskab for maj til juli, som er regnskabsårets første 3 måneder.

Omsætningen er gået tilbage med 3 procent i forhold til samme tid i fjor og lander på 539 mio. kr.

Til gengæld er nettoresultatet steget fra 58 til 63 millioner.

Væksten tilskrives primært Polen og Kina, som kompenserer for faldende omsætning på de skandinaviske markeder, skriver selskabet i sin kvartalsrapport.

 - Den regnfulde og solfattige sommer i Skandinavien har påvirket vores salg negativt - specielt indenfor udendørsmaling og træbeskyttelse, hvor vi har set et betydeligt lavere salg end tidligere år. Dette forstærkes yderligere af et fald i salget til segment 2 - salg af ikke-Flügger brandede produkter til byggemarkeder, siger Jimmi Mortensen, adm. direktør hos Flügger.

- Vi følger planen, og fortsætter de tiltag, vi igangsatte tidligere på året – heriblandt konsolidering af vores eget butiksnet samt interne effektiviseringstiltag, der skal være med til at styrke vores forretning yderligere. Desuden sætter vi nu stærkt ind på at strømline vores sortiment for at reducere kompleksiteten og skabe synergi på tværs af markeder, skriver han yderligere.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.073