23948sdkhjf

Coop-direktør undskylder tobakssalg til unge under 18

Der mangler en ID-kultur i butikkerne, siger hun.
Siden april har dagbladet Politiken hver uge dokumenteret, hvordan danske butikker har endog overordentligt svært ved at overholde lovgivningen, når det handler om ikke at sælge tobak til unge under 18.

Det er lykkedes for avisen at købe tobak i 113 ud af de 181 testede butikker, fortæller Politiken, der har konfronteret Signe Frese, som er direktør for social ansvarlighed i Coop, med problemet.

- Vi har også tænkt over, hvorfor det er så svært. Og vi er dykket dybere ned i det. Ud over jeres dækning har vi også sat vores egne ' mystery shoppers' ind, så vi får en større forståelse af, hvad der går galt. Er det unge medarbejdere, der har svært ved at spørge? Er det ældre? Er det en bestemt kasse; kasse 1, 2 eller 3? Hvad sker der? Og vi kan konstatere, at der er en mangel på kultur til at spørge om id. Og mangel på accept af at blive spurgt. Vi har oplevet, at nogle medarbejdere er blevet overfuset af vrede kunder, der skulle vise id, siger hun.

Hun tilføjer, at nogle kassemedarbejdere måske ikke er så gode til at vurdere alder, som de selv tror, men hun understreger, at det vil være for omfattende at skulle spørge alle om ID.

Løsningen må være at træne kassemedarbejderne bedre, mener hun.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14