23948sdkhjf

Flerårig aftale skal give danske guldmedaljer ved OL

Kopenhagen Fur vil bruge aftalen til at styrke sit image i Asien, der er virksomhedens vigtigste eksportmarkeder
Kopenhagen Fur, Danmarks Idrætsforbund, Team Danmark indgået et flerårigt partnerskab.

I 2018 er der vinter-OL i sydkoreanske PyeongChang, i 2020 er der sommer-OL i Tokyo, og i 2022 er der vinter-OL i Beijing.

Kopenhagen Fur vil støtte atleterne ved de kommende lege på baggrund af de suveræne OL-præstationer i Rio, hvor 15 danske OL-medaljer var rekordstort.

Fællesskab avler succes
For Kopenhagen Fur har det nye partnerskab stor strategisk betydning forklarer administrerende direktør Jesper Uggerhøj:

- Vores partnerskab med DIF og Team Danmark bygger på et fælles værdigrundlag, hvor en stærk vindermentalitet og arbejdet med at skabe succes både nationalt og internationalt står centralt. Vores andelshavere skal ligesom de danske atleter hver dag præstere på topniveau for at bevare vores konkurrenceevne i et skærpet globalt marked, hvorfor fremtidig vidensdeling og synergier i de to organisationer vil bidrage til, at vi alle kan levere endnu bedre præstationer.

Kunder fra hele verden kommer fem gange årligt til Glostrup, når Kopenhagen Fur afholder pelsauktioner, og her er især Kina og Korea samt Japan tungt repræsenteret.

- De forestående lege vil konkret styrke vores tilstedeværelse i Asien, som er blandt vores vigtigste eksportmarkeder. Det giver os oplagte muligheder for at møde vores kunder på en anderledes måde og samtidig give dem et unikt indblik i det elitefællesskab, der er så karakteristisk for både Kopenhagen Fur, DIF og Team Danmark. Jeg er derfor sikker på, at samarbejdet vil få en positiv betydning for udviklingen af vores relationer i regionen, og vi glæder os til udforske alle muligheder af samarbejdet, siger Jesper Uggerhøj.

- Vi er meget glade for vores nye partnerskab med danske Kopenhagen Fur og ser frem til samarbejdet i de kommende år. Sammen med Team Danmark har vi i DIF en ambition om at nå 100 millioner kroner til at styrke vores forberedelser til og deltagelse i OL i Tokyo i 2020. Med Kopenhagen Fur på holdet er vi nu tættere på det mål og er fortrøstningsfulde i forhold til at nå helt ind over målstregen, siger DIF's administrerende direktør, Morten Mølholm Hansen

Om Kopenhagen Fur

Kopenhagen Fur er verdens største pelsauktionshus med en global markedsandel af auktionsmarkedet for pelsskind på omkring 60 procent. Omsætningen i 2015/16 var på 6,3 milliarder kroner, og minkskind er én af de vigtigste eksportvarer til Asien. Kopenhagen Fur er ejet af de danske minkavlere.
Samme toner lyder fra direktør i Team Danmark, Lone Hansen:
- Konkurrencen i international eliteidræt er knivskarp, og vi har derfor brug for al den finansielle opbakning, vi kan få, for at styrke udviklingen af dansk eliteidræt. Vi arbejder hver dag tæt sammen med atleter, trænere og sportschefer, og vi ved, hvordan det internationale konkurrenceniveau skærpes i disse år. Derfor er der brug for, at vi hele tiden har fokus på at udvikle deres vilkår for at levere verdensklasse sammen med blandt andre vores kommercielle partnere, siger Lone Hansen.

Det er ikke første gang, at Kopenhagen Fur indgår partnerskab med idrættens verden, men denne aftale er den største, som pelsvirksomheden har indgået.

Tidligere har virksomheden støttet blandt andre svømmeren, Rikke Møller Pedersen, skiløberen, Lasse Kamp Simonsen og ishockeyholdet, Rødovre Mighty Bulls.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.099