23948sdkhjf

Lars Larsen drømmer om dobbelt så mange Jysk-butikker

Målet er 5000 butikker over hele verden.
Lars Larsen vil åbne mindst 700 butikker de kommende fem år, og målet er, at kæden skal udvides fra de nuværende 2500 butikker og til 5000, skriver Jyllands-Posten.

- Man skal ikke stoppe et lokomotiv i fuld fart. Der skal i stedet hældes nyt kul på. Det er skidesjovt at skabe mere. Det tager jo lang tid at få et lokomotiv i fart igen, når det først er kommet ned. Så vi holder dampen oppe. Og vi har økonomien til at prøve noget nyt, siger Lars Larsen til avisen.

Kæden er netop nu ved at kigge på at udvide til hele Europa, inklusiv ministaterne Liechtenstein og Luxembourg - samt Irland.

Desuden skal markedet i Asien udvides - og meget gerne også Sydamerika. USA er svært, og så længe der er gode muligheder mange andre steder i verden, så holder Lars Larsen fra "Løvens Hule", fortæller han.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.129