Genbrugsbutikker mærker pres fra de private og de kommunale konkurrenter
Selvom de organisationsdrevne butikker melder om fremgang, føler de i stigende grad konkurrence fra andres salgskanaler. Især kommunale initiativer er en trussel
Modelfoto: Colourbox
Det er i denne uge 45 år siden, at den første genbrugsbutik åbnede, og aldrig har der været flere butikker, og aldrig har de tjent så mange penge til humanitære formål.
Det viser en rundspørge, som Kristeligt Dagblad har foretaget blandt de 12 største organisationer på området.
Samlet driver disse organisationer godt 950 genbrugsbutikker, og alle melder de om markant fremgang inden for de seneste 10 år. Eksempelvis havde Røde Kors for 10 år siden godt 40 butikker på landsplan, mens organisationen i dag har hele 239 butikker.
Også Kirkens Korshær, der med godt 250 butikker har flest på landsplan, melder om en stigning på cirka 40 procent i samme periode, og både Mødrehjælpen, Danmission og KFUM har oplevet en fordobling i antallet af butikker.
Imidlertid viser samme rundspørge, at organisationerne i stigende grad kan mærke presset fra andre genbrugskanaler, heriblandt de mange loppesupermarkeder, der i de seneste år er skudt op i hele landet.
Det første af disse loppesupermarkeder, Kirppu, åbnede i 2014 i Hillerød i Nordsjælland. Navnet betyder loppe på finsk, da inspirationen til butikken kommer fra et lignende koncept i Finland. I dag er der kommet yderligere otte Kirppu-butikker til, men kæden er ikke længere alene om at tilbyde danskerne et strømlinet loppemarked.
Godt og vel 60 af disse kommissionsloppemarkeder eller loppesupermarkeder er således at finde rundt omkring i landet. Fælles for dem er, at køber og sælger som udgangspunkt ikke handler direkte. Som køber kan man tage en indkøbskurv og frit blande varerne fra de forskellige stande. Prisen står på hver genstand, og den er som udgangspunkt ikke til forhandling.
I rundspørgen, som Kristeligt Dagblad har foretaget blandt de 12 største organisationer, der driver genbrugsbutikker i Danmark, svarer organisationerne stort set enstemmigt, at de i stigende grad mærker konkurrencen fra andre salgskanaler.
- Genbrug er blevet meget trendy. Det er positivt, men det betyder også, at mange køber og sælger deres egne brugte ting privat eller gennem kommercielle kanaler, lyder det blandt andet fra genbrugsleder i Danmission, Torben Holm.
Børnefamilier er blandt de flittigste genbrugsforbrugere i Danmark, og i Red Barnets genbrugsbutikker kan man mærke, at også de kigger til andre sider, inden de donerer deres ting.
- Det er sværere at få større kvalitetsudstyr, da familier gerne bruger tid på selv at sælge det på nettet. Tøj og legetøj er der masser af, siger Kim Steen Carlsen, der er projektleder for Red Barnets genbrugsbutikker.
Alle organisationer melder desuden om enten faldende mængder af donerede ting, faldende kvalitet eller begge dele. Der er med andre ord længere mellem de gode effekter, og det ser man i Røde Kors som et tegn på, at folk i højere grad benytter andre kanaler, før de giver det bort.
- Der er længere mellem eksempelvis det gode tøj. Det ser vi som et udtryk for, at det har været solgt flere gange, eller at folk først forsøger at sælge det gode selv, vurderer Tina Donnerborg, der er genbrugschef i Røde Kors.
Mens de organisationsdrevne genbrugsbutikker er blevet flere, og overskuddene er blevet større, har andre aktører på genbrugsmarkedet også mærket væksten. Ud over loppesupermarkeder som Kirppu i Hillerød er danskerne nemlig også meget flittige til at benytte sig af de digitale salgskanaler.
Således blev der sidste år oprettet 19 millioner annoncer på DBA.dk – Den Blå Avis. Det svarer til, at der hver andet sekund oprettes en ny annonce, og det er samtidig en stigning på mere end 80 procent over de seneste fem år. Også hjemmesiden Trendsales, hvor der især handles brugte designervarer, melder om flere brugere end nogensinde.
Hver måned oprettes 350.000 nye annoncer, og direktør Ole Højriis Kristensen oplever, at de får flere og flere aktive brugere, der sælger i mindre mængder, men til gengæld løbende.
- Tidligere skulle man tage et større tilløb til at sælge noget videre. Nu sker det nærmest samtidig med, at man køber noget nyt.
Med udbredelsen af smartphones har også de app-baserede salgskanaler vundet frem. I 2012 kom Re-shopper til – en app, hvor brugte effekter til børn købes og sælges. Siden januar sidste år har Reshopper oplevet en fordobling i antallet af brugere, så godt en kvart million danskere i dag gør brug af applikationen. Hver dag oprettes godt og vel 10.000 varer, så man i databasen lige nu kan finde mere end 1,6 millioner varer til børn og gravide.
Også salgsapplikationen Tradono, der blev grundlagt i 2014, oplever, at danskerne er ivrige for at sælge ud. Tradono kalder sig ”loppemarkedet på din mobil”, og man kan sætte alle lovlige effekter til salg på platformen, der i dag har omkring 750.000 brugere i Danmark og godt 1,3 millioner aktive annoncer.
Ifølge Ole Storm Jørgensen, der er forbrugerekspert ved Erhvervsakademi Dania, er vi i dag aktive forbrugere, som er glade for at have fået platforme, hvor vi kan gøre brug af vores handelsgen. Med både loppesupermarkederne og de digitale salgssider er det med andre ord blevet meget nemt for både sælger og køber.
- Vi er gode til at handle og finde de gode tilbud. Vi kører faktisk hellere 10 kilometer længere for at spare 10 kroner, selvom transporten gør, at det i sidste ende nok kommer ud på ét. Det handler om følelsen af at have gjort en god handel, forklarer Ole Storm Jørgensen.
I rundspørgen peger mange af organisationerne dog på endnu en konkurrent, nemlig kommunale initiativer, hvor genbrugseffekter fra eksisterende genbrugspladser sælges. - Det giver en stor konkurrence til genbrugsbutikkerne, som ikke har mulighed for at få varer i samme grad som kommunerne, der kan tage de varer, borgerne kører til genbrugspladsen,” lyder det fra Jytte Jensen, der er genbrugschef i Blå Kors.
Også Tina Donnerborg fra Røde Kors genkender de kommunale initiativer som en ny konkurrent.
- Vi bliver smidt ud af flere genbrugpladser, som selv begynder at sælge tingene og på den måde fjerner et flow ind af tøj til de humanitære organisationer.
Genbrugsbutikkerne presses samtidig af landets kommuner. Enhedslisten har netop foreslået, at der afsættes 300 millioner kroner til at opbygge et kommunalt system af genbrugsbutikker. Det kommer i kølvandet af en afgørelse fra Ankestyrelsen, som i slutningen af juni måned afgjorde, at kommuner gerne må sælge genbrugseffekter, såfremt det er til markedspris, og så længe der ikke er tale om elektronik. I Indsamlingsorganisationernes Bracheorganisation, Isobro, er man derfor bange for, hvilke konsekvenser det kan få for de organisationsdrevne genbrugsbutikker.
- Vi har ikke set de endegyldige effekter endnu, men jeg er bange for, at genbrugsbutikkerne kan komme til at stå med en stor udfordring. Affald er blevet noget, der handles, og det betyder, at organisationerne lukkes ude, for betingelsen for at kunne drive momsfri forretning er, at man får det hele givet. Derfor kan organisationerne blive udfordret på deres struktur, hvis disse kommunale genbrugsforretninger breder sig med alle de ressourcer, de har. Det er ikke umuligt at forestille sig, at organisationerne på sigt kan blive nødt til at drive momsbetalende butikker for at overleve, lyder det fra Isobros generalsekretær, Robert Hinnerskov.
