Nyt forbrugsmønster presser butikkerne
Butikkernes omsætning stagnerer - en udvikling der kan fortsætte, lyder advarslen.
Dermed er det anden måned i træk hvor butikkerne med se en svag tilbagegang i salget. Og sammenlignet med juli 2016 ligger detailomsætningen nu 0,4% lavere, viser de nyeste tal fra Danmarks Statistik.
Og selv om der kun er tale om en mindre tilbagegang, kan det være signal om en bekymrende udvikling set fra butiksejernes side:
- Den svage udvikling i salget fra danske detailbutikker følger det mønster, der over de seneste år er blevet mere og mere tydeligt. Det samlede privatforbrug vokser, mens salget i de danske detailbutikker står stort set stille, siger chefanalytiker i Nordea Markets Jan Størup Nielsen.
Som en af grundene peger han på at forbrugerne bruger en stadig større del af den forøgede købekraft på serviceydelser som f.eks. restaurantionsbesøg og udenlandsrejser.
En anden forklaring er, at danskerne i stadig større grad køb varer fra udenlandske internetbutikker. Et tal der ikke indgår i det danske detailsalg.
- Fremadrettet betyde det også, at selv om det samlede forbrug i husholdningerne i år forventes at stige med mere end 2 procent, så vil kun en mindre del af den stigning blive kanaliseret over i en højere omsætning i de danske detailbutikker, vurderer Jan Størup Nielsen.