23948sdkhjf

FDB Møbler åbner i Roskilde

Som den 4. by i Danmark får Roskilde nu sin egen FDB Møbler-butik.

Det skriver Coop i en pressemeddelelse.

Torsdag den 31. august åbner FDB Møbler på Algade 51, hvor Kvickly tidligere lå, og hvor SuperBrugsen netop har åbnet helt ny butik.

Dermed bliver det for første gang muligt for kunder i Roskilde-regionen at opleve det fulde udvalg af de klassiske og ikoniske møbler, skabt af nogle af Danmarks største møbelarkitekter.

- Vi glæder os til at komme til Roskilde, hvor vi ved, der er mange design- og kvalitetsbevidste kunder, som er interesseret i FDB Møbler, siger kategorigruppechef Ole Kiel, FDB Møbler.

Leder af butikken bliver Rasmus Winther, der kommer fra et job som non-food chef i Kvickly Prøvestenen i Helsingør, og har været ansvarlig for salget af FDB Møbler igennem dette varehus.

De klassiske FDB Møbler blev med stor succes relanceret i 2013 og er igennem tiden tegnet af tegnet af bl.a. Børge Mogensen, der var leder af FDB Møbler fra 1942, Mogens Koch, Jørgen Bækmark og Poul M. Volther.

De bliver primært solgt på www.coop.dk , men i 2015 åbnede den første FDB Møbler butik. Det skete i Gilleleje. Sidste år åbnede nummer 2 i Lyngby. Tidligere i år åbnede nr. 3 i Middelfart.

Udover de kendte klassikere udvides sortimentet med nye danske designs, bl.a. af Johannes Foersom og Peter Hjort-Lorentzen og flere helt unge danske designere.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125