Lidl laver modekollektion med Heidi Klum
- Lidl er tidligere ikke blevet forbundet med fashion. Det vil vi nu ændre på, siger marketingchef.
I forbindelse med afsløringen får Lidl og Heidi Klums første fælles kollektion premiere.
Det fortæller Lidl i en pressemeddelelse.
Alle kollektionens dele bliver vist i et internationalt show, som løber af stablen, når New York Fashion Week begynder.
- Lidl er tidligere ikke blevet forbundet med fashion. Det vil vi nu ændre på med Heidi Klum som kreativ inspirationskilde og succesrig designer ved vores side. #LETSWOW står for, at fashion skal være sjovt, og kampagnen skal overraske – ligesom Lidl overrasker i modeverdenen, siger Heidi Vittrup, marketingchef i Lidl Danmark.
Den 18. september begynder salget af kollektionen i alle Lidls 107 butikker i Danmark.
Udover tøj (i str. 34-44) finder man også accessories og sko (i str. 36-41) i sortimentet.
På internationalt plan sælges kollektionen i 28 lande – i over 10.000 Lidl-butikker.
- Mit mål er at skabe mode med WOW-effekt, der nemt kan kombineres og får enhver kvinde til at se fantastisk ud – alt sammen til fordelagtige priser, fortæller Heidi Klum.