23948sdkhjf

Copenhagen Street Food-stifter flytter til Refshaleøen

Rettet 5/7 kl. 18.10. Folkene bag den massive succes arbejder på et nyt koncept lidt længere nede af kajen.
Det er ikke nogen nyhed, at succesen Copenhagen Street Food skal lukke på sin midlertidige adresse på Papirøen.

Men nu er det afgjort, at folkene bag det københavnske madmekka genåbner med et nyt koncept på Refshaleøen, fortæller Berlingske.

- Refshaleøen er det indre Københavns Rentemestervej – her er en industri fra 40erne, som man ikke ser længere. Det har patina, og der er en arbejderhistorie derude, som gør det til noget specielt, siger Jesper Møller, der er initiativtager til Copenhagen Street Food.

Når madhallerne slår dørene op på Refshaleøen, bliver det med helt nye madsteder og med andre ting end mad i boderne.

Tanken er, at de godt 10.000 kvadratmeter skal udfyldes dels af garvede iværksættere og dels af studerende, der driver madsteder kollektivt.

Madmarkedet kommer til at ligge i hallen Riggerloftet, men størstedelen af det nye areal er udendørs.

Rettet 5/7 kl. 18.10: Det er ikke som først skrevet Copenhagen Street Food der åbner på Refshaleøen men et myt koncept med folkene bag Copenhagen Street Food.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078